Motivation for hjernen: Hvorfor hjernetræning er nødt til at være sjovt

sjov_hjernetræningDet er ikke bare sjov og ballade at holde vores krop i form – det kræver disciplin og regelmæssig træning for at have en egentlig effekt. En stor del af hemmeligheden bag denne disciplin, er at holde sig motiveret. Det er derfor, at vi tager en ven med i fitnesscentret eller lytter til musik mens vi løber eller skriver os op til fitnesshold, som hjælper os med at overholde træningsplanen. Alt dette gør træningen sjovere og derved mere motiverende.

De samme principper gælder for hjernetræning: For at drage Hjerne_sjov_faktafordel af det, må vi træne regelmæssigt, og for at holde os motiverede til dette, er vi nødt til at have det sjovt mens vi træner. Denne observation kan forklares gennem menneskets biologi. Studier har vist at kortsigtede mål udløser hurtige, pludselige doser af dopamin, hjernens motiverende ‘belønningsstof’, hvilket gør det nemt at opbygge motivation til kortsigtede mål. Til langsigtede mål, derimod, udløses dopamin i stigende grad efterhånden som vi nærmer os målet. Dette gør, at der i starten udløses meget lidt dopamin, og det er derfor, at vi ofte synes, at det er svært at komme i gang med et langsigtet mål så som træning af en muskel eller hjernetræning. Det hjælper derfor i høj grad hvis vi kan trække dopamin et andet sted fra, eksempelvis ved at vi generelt har det sjovt under træningen.

Selvfølgelig afhænger evnen til at have det sjovt delvist af os, som træner. Det afhænger dog også i høj grad af, hvordan hjernetræningen præsenteres og hvor meget sjov, vi får ud af træningen. Det er her, at computerspil til hjernetræning kommer ind i billedet. Som du vil kunne konkludere ud fra de kommende paragraffer, er computerspil nemlig meget mere fordelagtige for hjernen, end man umiddelbart skulle tro.

 

Sjove, populære computerspil fungerer som hjernetræning

Før i tiden blev computerspil ofte afvist som værende tidsspilde med intet egentligt formål udover at agere som underholdende distrahering fra hverdagen. Det er kun for nylig, at forskere er begyndt at undersøge den potentielle værdi i at spille computerspil. Daphne Bavelier, en anerkendt hjerneforsker fra University of Geneva, udgav sidste år en TED Talk hvori hun forklarer den effekt, som det, at spille populære computerspil, så som Call of Duty-serien, har på os. Bavelier opfordrer desuden forældre verden over til at se på computerspil som sjov, intelligent hjernetræning ligesom eksempelvis en sudoku-opgave.

Bavelier understøtter sin pointe om værdien af sjove computerspil ved at præsentere en række undersøgelser hvori computerspillere, eller ’gamere’, har klaret sig væsentligt bedre end ’ikke-gamere’. I en normal synstest, hvor forsøgspersonen præsenteres for rækker af bogstaver der gradvist bliver mindre, er gamere i stand til at læse bogstaver, der er to størrelser mindre end hvad ikke-gamere kunne læse. Dette modbeviser den klassiske myte, der påstår at skærmtid forværrer synet. I en opmærksomhedstest, hvor testpersoner skal holde styr på bevægende prikker på en skærm og udpege dem, efter at de er blevet godt og grundigt blandet, kunne gameres hjerne håndtere seks til syv prikker på en gang, mens ikke-gamere var begrænset til tre eller fire prikker.

Flere og flere studier udgives, som understøtter Bavelier’s præsentation af computerspil som værende sjove, utilsigtede hjernetrænere. I august opdagede forskere fra Queen Mary University of London at folk, som spillede det strategiske actionspil StarCraft var bedre til at tænke strategisk og løse problemer end folk, som spillede lige så meget af det afslappende spil The Sims. Tilbage i januar kunne Scientific American rapportere at et årtis forskning havde vist at det hektiske skydespil Call of Duty forbedrer vores opmærksomhed og vores evne til at tage beslutninger. For blot uger siden viste et længe ventet studie udgivet i Nature endda at 80-årige kunne multitaske lige så effektivt som 20-årige efter træning med et sjovt hjernetræningsprogram, som var udviklet til formålet.

 

Det perfekte hjernetræningsspil

Der er altså ingen tvivl om, at computerspil har en mindre eller større, positiv effekt på hjernen. Det mangler dog stadig at blive målt hvor stor en effekt, der kan opnås, hvis motivation gennem sjov og hjernetræning kombineres i et perfekt opbygget hjernetræningsprogram. Det er konklusionen, som Daphne Bavelier afslutter sin TED Talk med, og hun opfordrer derefter spiludviklere og hjerneforskere til at gå sammen om at lave sjove, indlevende spil, som er skræddersyet til hjernetræning.

Denne idé reflekterer i høj grad kunsten i at lave et sjovt hjernetræningsspil. Sådanne spil skal bestå af en balance mellem sjov og disciplin. De skal være underholdende, så de motiverer dig til at træne – ellers er træningen ikke effektiv – men samtidig skal de træne din hjerne og ikke bare være farverigt tidsspilde. Præcis som når vi træner kroppen, er det nemlig ikke nok at træne din hjerne i to minutter om dagen, ligesom det heller ikke vil have nogen effekt at træne hele dagen hver anden uge. Træningen skal være regelmæssig og balanceret, ikke sporadisk, og skal føles sjov og motiverende, ikke tvunget.

Udover alt dette skal hjernetræningsspil konstant udfordre din hjerne. I det tidligere nævnte StarCraft-eksperiment fik dem, som spillede det hektiske actionspil en stor forbedring af hjernens evner i modsætning til dem, som spillede det afslappende livstilsspil. Selvom begge spil er sjove på deres egen vis, så vil kun et af dem rent faktisk udfordre din hjerne og derved forbedre dens evner. Det perfekte hjernetræningsspil skal derfor indeholde en selvregulerende sværhedsgradsparameter, som automatisk justeres til brugerens niveau, sådan at brugeren konstant udfordres. Igen er brugeren nødt til at spille spillet regelmæssigt og i en længere tidsperiode før sværhedsgraden er justeret ordentligt og især før forbedringer kan spores i hjernen. Det er derfor, det er så vigtigt, at spillet er sjovt at spille.

I StarCraft-eksperimentet, for eksempel, spillede deltagerne i fyrre timer over seks til otte uger hvilket svarer til gennemsnitligt fyrre minutter om dagen. Nutidens videnskabelige studier er stadig optaget af at finde ud af hvordan man opnår den bedste effekt fra hjernetræning og vi ved derfor ikke hvor meget træning man, som minimum, skal lave for at opnå den ønskede effekt.

 

Udfordringen ved sjov hjernetræning tages op

Baveliers idé om at hjerneforskere og spiludviklere bør arbejde sammen om at udvikle sjove hjernetræningsspil er en idé, som fortjener at blive virkeliggjort. Hjernetræningsapps består ofte af en række hurtigere opgaver, hvor hvert område af hjernen kun trænes i få minutter. Dette gøres muligvis for at forhindre, at spillet gentager sig selv og bliver kedeligt, men medfører at effekten af træningen bliver sammenlignelig med at lave en armbøjning om dagen. Faktum er, at længerevarende, selvregulerende udfordring kan være en lige så sjov og er, formentlig, en langt mere effektiv løsning.

Hos Brain+ baserer vi i høj grad vores udvikling på Baveliers filosofi. At skabe et hjernetræningsspil med netop den rigtige kombination af udfordring og sjov er svært, men det kan lade sig gøre. Ved at udvikle indlevende spil med dynamisk feedback og sjovt indhold håber vi at kunne hjælpe dig med at forblive motiveret under din træning, så du kan opnå dit fulde potentiale. Det behøver ikke at være kedeligt, at tage sig af sin hjerne. Det er tværtimod nødt til at være sjovt. Livet handler trods alt om at forblive skarp og have det sjovt.