Planlægning er utroligt svært, men utroligt vigtigt!

Kan du forudsige udfaldet af dine planer præcist?

Vi kan sikkert alle blive enige om, at planer er vigtige. At være i stand til at planlægge noget ud i fremtiden – og forudsige udfaldet – kræver en evne til at se forbi “nuet”, og forudse komplekse situationer og resultater. Det kræver en levende, men realistiske fantasi og evnen til at udpege det mest sandsynlige udfald – præcist. Din evne til at planlægge er en del af en gruppe af hjernefunktioner der er kendt som de eksekutive funktioner.

 

Din hjerne benytter et væld af funktioner når du laver en plan og eksekverer den

Hukommelse – Din hjerne er afhængig af hukommelsen til at sammenligne den aktuelle situation med tidligere situationer, erfaringer i almindelighed og din plan. Evnen til at relatere situationen til noget andet er altafgørende for at bestemme udfaldet af den plan, du forsøger at danne. Naturligvis er det ikke alle situationer der kan sammenlignes med fortiden, men din hjerne vil forsøge at finde ligheder, hvis det er muligt.

Arbejdshukommelse – Din arbejdshukommelse, som var emnet i vores sidste blog-indlæg, bestemmer hvor meget information du kan bearbejde i dit sind på samme tid. Jo bedre din arbejdshukommelse er, jo mere information vil du være i stand til at behandle og det er mindre sandsynligt, at du vil føle sig overvældet og miste overblikket.

Opmærksomhed – Evnen til at fokusere på vigtige ting, vælge information og prioritere den, er altafgørende for at træffe den rigtige beslutning. Din hjerne indeholder et væld af oplysninger og den bliver præsenteret for utroligt mange flere, hvert sekund. At vælge de rigtige oplysninger at fokusere på kan betyde forskellen mellem succes og fiasko.

Listen af de ​​områder i din hjerne der arbejder sammen om at klække en plan er lang, og vi kunne nævne mange flere, men du har forstået pointen – At lave en plan er en meget kompleks evne i din hjerne. Det samme gør sig gældende for eksekvering.

 

Kvaliteten af ​​dit liv afhænger af planlægning

Det er forbløffende når man virkelig tænker over evnen til at planlægge. Hvis du ikke var i stand til at planlægge, ville du altid gøre hvad der føles rigtigt i øjeblikket. Hvorfor gå på arbejde, når du kan sove? Hvorfor studere i skolen, når du kan hænge ud med venner eller lege? Hvorfor motionere, når du kan slappe af på sofaen? Du har evnen til at vurdere hvornår du skal slappe af, hvornår du skal arbejde, hvordan du løser et problem osv. Alt involverer planlægning, eksekvering af dine planer og evaluering af dine planer. Det er ligegyldigt, hvad du beskæftiger dig med her i livet, det kræver en plan for at gøre det.

Når det er sagt – så analyserer og evaluerer du naturligvis ikke altid en situation for at finde den mest optimale plan, bevidst. Men når du støder på en ny udfordring eller et nyt problem, er din hjerne tvunget til at træffe en beslutning. Hvis problemet, udfordringen eller situation gentager sig selv, vil din hjerne sandsynligvis lære hvad den bedste løsning er – og så bliver din reaktion mere automatiseret. Du tænker ikke over det længere – du gør det bare, fordi.

Pointen er denne: hvad der ofte begynder som planer ender ofte som adfærd, men din opførsel er påvirket af dine planer, dine mål, og hvor drevet du er i forhold til eksekvering af dine planer. Situationer kan også ændre sig og at være opmærksom på dette, så du løbende kan tilpasse dine planer, kan have en enorm effekt på dit liv.

 

 

Undersøgelser viser, at din evne til at planlægge – og holde dig til din plan – har vidtrækkende konsekvenser

Planlægningsevner forudsiger børns evne til at læse og skrive senere i livet.

Udgivet i: Child Development, 1 juli, 2013

Denne undersøgelse er baseret på observationen, at børn fra lavere socioøkonomisk baggrunde er langsommere til at lære matematik og læsning. Men undersøgelsen fandt, at planlægningsevner viste sig at være en af ​​fællesnævnerne der forudsagde ringere matematiske og læsefærdigheder, uanset barnets baggrund og IQ. Børn med dårlige planlægningsevner havde en tydelig tendens til at have sværere ved at lære matematik og læsning, hvilket kunne ses senere i skolesystemet. Træning af børns færdigheder inden for planlægning, fra en tidlig alder, kan være en del af opskriften på succes i skolen og ser ud til at være vigtigere end deres sociale eller økonomiske baggrund og deres IQ.

 

Selvkontrol forudsiger sundhed, rigdom og offentlig sikkerhed.

Offentliggjort i: Proceedings of National Academy of Sciences, 24 januar, 2011

Undersøgelsen fulgte 1000 børn i New Zealand fra fødsel til de fyldte 32. Undersøgelsen viste, at børn med lav selvkontrol, uanset IQ og baggrund, er mere tilbøjelig til lavere fysisk sundhed, stofafhængighed, dårlig økonomi og kriminelle tendenser. Derudover viste en efterfølgende undersøgelse af 500 søskendepar, at barnet med den laveste selvkontrol havde samme tendenser som den tidligere undersøgelse, på trods af at de var søskende med samme baggrund. Det lader til, at folk med mindre selvkontrol, fra en tidlig alder, har sværere ved at holde sig til planer der vil gavne dem på lang sigt, og derfor er mere tilbøjelige til at give efter for deres behov og ønsker i øjeblikket.

 

Læg planer for din fremtid og forsøg at kontrollere din adfærd

Det du skal tage med dig fra dette indlæg er, at planlægning og evnen til at eksekvere dine planer er et biologisk vidunder, utrolig svært – men også utrolig vigtigt! Hele dit liv afhænger af din evne til at planlægge og styre dig selv – uanset hvad din IQ eller din baggrund er. Som med alt muligt andet i dit liv, så gør øvelse mester og træning i at analysere situationer, udarbejde en plan og eksekvere den på et meget grundlæggende niveau kan hjælpe dig med at planlægge og udføre planer på en større skala.

Vi, her i Brain+, har dedikeret os til at hjælpe dig med at opnå din hjernes sande potentiale. Eksekutive funktioner og mere specifikt planlægning, problemløsning og kontrol er en høj prioritet for os. Vi arbejder hårdt på at udvikle en øvelse, der er målrettet din evne til at planlægge, og den vil være ude snart. Senere vil vi sætte fokus på de øvrige eksekutive funktioner som kontrol og problemløsning. Hvis du vil have et værktøj, der vil hjælpe dig med at træne din hjerne og dine evner, så hent app’en. Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev nederst på denne side eller følge os på Facebook for at høre mere om de kommende tilføjelser til app’en og hvad hjernetræning kan tilbyde dig.