Nye præliminære data fra studie omkring evaluering af digitaliseret kognitiv stimuleringsterapi til personer med demens

  • Brain + har udviklet den første digitaliserede version af kognitiv stimulationsterapi (CST), en psykosocial gruppeintervention, der er i stand til at forbedre kognition hos mennesker med demens (MMD)
  • Resultater fra en pilotundersøgelse, udført at VIA University College, der undersøger hvordan et digitaliseret CST kan understøtte MMD og deres nære slægtninge eller omsorgspersoner, viste i gennemsnit 2,3 MMSE-point forbedring i kognition for MMD, der overholdt programmet
  • Pilotresultaterne giver et grundlag for udvidede studier og forfining af det digitale CST-program

København og Aarhus, 17. november 2020

Brain + annoncerede i dag resultater fra en pilotundersøgelse omkring brug af deres digitaliserede kognitive stimulationsterapi (CST). CST er en psykosocial gruppeintervention, der kan forbedre kognition hos mennesker med demens (MMD) [1,2,3], og en kulturtilpasset dansk model [4] er blevet valideret. Pilotundersøgelsen undersøgte, om den interaktive Brain+ teknologi, til understøttelse af basis- og vedligeholdelsesprogrammer (mCST), er relevant at bruge i kommunale dagcentre for ældre eller i folks hjem i en-til-en-interaktion. Undersøgelsesresultaterne blev præsenteret på #30AEC 2020, European Alzheimer Association’s årlige konference. Den årlige konference i 2020 blev afholdt under mottoet “Demens i en verden i forandring”.

Formålet med undersøgelsen var at undersøge, om digitaliseret CST kan understøtte MMD og deres nære slægtninge kognitivt og mentalt i deres hjem og støtte CST-træningen af professionelle CST-facilitatorer i danske kommuner.

Resultaterne blandt de deltagere der brugte systemet mest (Superbrugere) viste en gennemsnitlig forbedring i kognition på 2,3 MMSE-points. Personen med fremskridt på 3 MMSE-point var startet med anti-demensmedicin inden for testperioden, hvilket også kan forårsage kognitiv forbedring. Pilotresultaterne peger på potentielle kognitive fordele ved intensiv CST-træning, om end de bygger på et lille datagrundlag. Blandt brugere med lavt til moderat brug af programmet havde den ene en lille fremgang, den anden et fald på 3 MMSE-point, sidstnævnte havde ikke lavet CST i den sidste måned på grund af sygdom hos en ægtefælle. Modsat havde denne deltager en markant fremgang i livskvalitet (målt ved QOL-AD) og fremhævede i interviewet, at hun har mere mod til at gøre og sige ting på grund af CST. Mod og højere selvtillid var også spørgsmål, der blev nævnt i interview med en anden CST-deltager, den ene, med den højeste MMSE-forbedring.

Konklusion.

Pilotresultaterne giver et grundlag for udvidede studier og til forbedring af det digitale CST-program.

De fulde resultater og forsøgsabstrakt kan findes i nedenstående link.

Referencer:
  1. Spector et al. (2003). Efficacy of an evidence-based cognitive stimulation therapy programme for people with dementia: Randomized controlled trial. Br J Psychiatry 183:248-54
  2. Lobbia et al. (2018) The efficacy of cognitive stimulation therapy (CST) for people with mild-to-moderate dementia: A review. Eur Psychol.
  3. McDermott et al. (2019) Psychosocial interventions for people with dementia: a synthesis of systematic reviews. Aging & Mental Health 23(4): 393-403
  4. Johannesen, Spector & Gregersen (2019) Kognitiv stimulationsterapi (CST): et evidensbaseret gruppeprogram til mennesker med demens: manual for gruppeledere. Den Danske Udgave, 1. oplag. VIA University College. ISBN 978-87-996897-4-3

 

Sammenkommende forfatter:

Rikke Gregersen RIGR@VIA.DK