Det er aldrig for sent at lære. Læring udfordrer hjernen og holder os sunde og skarpe. Vores hjerne er som udgangspunkt dovne. Den vil hele tiden forsøge at springe over hvor gærdet er lavest ved at automatisere så mange processer som muligt – dvs. gøre dem til vaner. For at holde os selv mentalt skarpe bliver vi derfor nødt til at udfordre og aktivere hjernen. Læring er en af de bedste metoder til at gøre netop det.

Vi ved alle, at læring kan være meget svært, og at vi nemt glemmer det, vi lige har lært. Derfor vil vi i dette blogindlæg opsummere de bedste måder at lære på, så du kan træne dig selv i at lære bedre. Alle læringsmetoderne er baserede på videnskabelige undersøgelser. Disse træningsmetoder kan forbedre læring på tværs af alder, lige meget om du er studerende eller om du blot er interesseret i at lære om noget.

Læringsprocessen kan inddeles i to overordnede stadier. For det første skal du indtage læringen – vi kalder dette stadie initiel læring. For det andet skal du repetere og opfriske læringen, så det fastsættes i hjernen og så du kan huske det igen senere – vi kalder dette stadie langtidslæring.  Du kan træne begge stadier af læringsprocessen og derved træne dig selv i at lære bedre.

Træning af initiel læring

Når du forsøger at lære noget, vil førstehåndsindtrykket altid være meget vigtigt for, hvor godt læringen fastsættes i din hjerne. Du kan træne dig selv i at blive mere opmærksom mens du indtager ny læring og derved træne dig selv i at lære bedre. Vær sikker på, at der ikke er noget omkring dig, der kan distrahere dig. Multitasking er nemlig meget destruktivt for læringsprocessen, så hold fokus op det, du forsøger at lære. Hvis du fanger dig selv i at tænke på noget helt irrelevant mens du eksempelvis læser, så læs forfra fra det sted, hvor du sidst var fokuseret.

Søvn er vigtigt for læring

Noget så simpelt som søvn er en af de vigtigste faktorer for hvor godt du lærer. Din nattesøvn er afgørende for, hvor godt du kan holde dig fokuseret og dermed lære effektivt. Hvis du ikke sover, vil du ikke kunne fokusere mens du forsøger at lære. Derudover benytter hjernen også nedetiden mens du sover til at gennemgå alle de rodede tanker og informationer, som du har samlet igennem dagen. Af den grund vil du ofte opleve, at du kan huske noget bedre dagen efter, at du rent faktisk lærer om det.

Sæt ny læring i forbindelse med din nuværende viden

En af de bedste måder at fastsætte læring i din hjerne er at forsøge at relatere læringen til den viden, du allerede har. Minder udløses ofte af en sammenhæng. Du vil derfor have en meget større chance for at kunne huske læring, hvis du laver forbindelse mellem læringen og din nuværende viden.

Hvis du for eksempel lærer om Winston Churchill, så kunne du med rette forbinde denne læring til de ting, du allerede ved om Storbritannien, Anden Verdenskrig eller den tid, hvor Churchill levede. Næste gang nogen nævner Storbritannien eller Anden Verdenskrig, vil du med stor sandsynlighed komme i tanke om det du har lært om Winston Churchill. Træn dig selv i at lære på denne måde når du virkelig gerne vil kunne huske et stykke information.

Involvér sanserne når du lærer noget nyt

Du kan viderebygge på de førnævnte forbindelser ved at involvere sanser i læringen. For eksempel kan du, i stedet for bare at læse om et emne, snakke med en ven eller bekendt om, hvad du har lært. Jo flere forbindelser du kan skabe i hjernen omkring et emne, jo flere måder vil du kunne udløse mindet om læringen senere.

Træning af langtidslæring

Når du har fået styr på den initielle læring er udfordringen at få det til at hænge ved. Gennem en analyse foretaget af Scientific American, som inkluderede materiale fra over 800 forskellige undersøgelser, har psykologer kunne udvælge de allerbedste metoder til at træne dig selv i at lære på lang sigt.

Repetér læringen

Den første metode til langtidslæring er at repetere ny læring. Et minde vil kun blive i din hjerne hvis det stimuleres flere gange. Derfor er repetition den eneste måde at få læring til at hænge ved over længere tidsperioder. Det er dog meget vigtigt, at du repeterer med de rigtige tidsintervaller. Hvis du brager igennem repetitionen på en uge, og derefter stopper med at repetere, vil du kun kunne huske læringen i meget kort tid. Spred i stedet repetitionen ud, så du eksempelvis repeterer en gang om måneden i 12 måneder. Hvis du gør dette, vil du kunne huske læringen i meget lang tid, også selvom du ikke repeterer igen efterfølgende. På den måde vil du i sandhed have lært noget, i stedet for bare at kunne huske det.

Quiz dig selv i det du har lært

Analysen foretaget af Scientific American viste, at en af de mest effektive metoder til at lære er at quizze dig selv i det, du har lært. Skriv nøgleord eller spørgsmål ned, når du lærer noget nyt. Stil derefter spørgsmålene til dig selv, og forsøg at besvare dem. Quizzen behøver ikke at være lang, og den behøver ikke at ligne en test. Du vil stadig opnå en stor fordel i læringsprocessen. Quizzen tager ikke meget tid i forhold til andre læringsmetoder, og er derfor i høj grad indsatsen værd.

I en undersøgelse citeret i Scientific American-analysen blev deltagerne bedt om at lære nogle ordpar med swahili og engelsk. En gruppe af deltagerne blev bedt om blot at repetere ordparrene, mens en anden gruppe blev quizzet i dem. Gruppen der kun repeterede kunne gennemsnitligt huske 36 % af ordparrene, mens gruppen der blev quizzet gennemsnitligt kunne huske hele 80 % af ordparrene. Teorien er, at du aktiverer en mental søgning, når du quizzer dig selv, som gennemgår al i forvejen tilegnet læring, og automatisk skaber flere forbindelser mellem læringen og din nuværende viden. Som nævnt tidligere gør denne proces det meget mere sandsynligt, at du kan huske læringen på et senere tidspunkt.

Hvordan du ikke træner dig selv i at lære

Analysen fra Scientific American udvalgte ikke blot de bedste måder at lære på. Den afslørede også overraskende ineffektivitet ved nogle af de mest populære måder at lære på. For eksempel blev genlæsning og overstregning af vigtige ord udpeget som ineffektive læringsmetoder.

Genlæsning af tekster er ikke effektivt

At læse tekster igen og igen kan være meget tidskrævende, og giver ikke en ret stor fordel i læringsprocessen. Det giver en fordel i tests, som kun spørger efter helt basale fakta, men er ikke særlig effektivt sammenlignet med de førnævnte metoder. Derfor vil du kunne bruge din tid bedre, hvis du benytter en anden læringsmetode.

Overstregning af vigtige ord er ineffektivt

Overstregning af tekst med en highlighter blev bedømt “ineffektivt” af analysen, hvilket betyder at det ikke har nogen positiv effekt på læringsprocessen uafhængigt af tekstens emne eller længde. En undersøgelse viste endda, at det kunne forhindre læring, fordi det tiltrækker opmærksomhed til enkelte ord i stedet for hele sammenhænge. Overstregning kan stadig benyttes på en god måde, for eksempel ved at markere de ord, som du på et senere tidspunkt vil quizze dig selv i. Men overstregning i sig selv er et spild af din tid.

Vær nysgerrig og forbliv mentalt skarp

Vi håber selvfølgelig at du kan bruge disse læringsmetoder til at træne dig selv i at lære. Din hjerne har brug for udfordringer for at kunne forbedre sig og forblive i form. Nysgerrighed og læring vil give en sådan udfordring. Faktisk viser en canadisk undersøgelse fra 2005 at folk, som er nysgerrige, har en tendens til at være mentalt skarp i længere tid. Undersøgelsen viste også, at det aldrig er for sent at starte. Så kom ud og lær nogle nye ting, og husk at benyt læringsmetoderne i dette blogindlæg til at træne dig selv i at lære.

Vi hos Brain+ vil gerne hjælpe dig med at forblive sund og rask, og vi opfordrer dig til at blive ved med at træne og blive ved med at lære nyt.