Parlez-vous Francais?: De fantastiske fordele ved den tosprogede hjerne

Tosproget hjerne

Fordelene ved den tosprogede hjerne

I dag bruger forskere flere ressourcer end nogensinde før på at undersøge hvilken effekt tosprogethed har på vores hjerne og på vores liv. De fleste af os taler to eller flere sprog men indser ikke hvordan dette kan påvirke vores dagligdag. Inden for de seneste ti år har forskere således lavet flere banebrydende opdagelser, der kaster lys over hjernens håndtering af tosprogethed og viser hvordan dette påvirker vores indlæring og hukommelse gennem hele livet. Det er blevet bevist, at forskellige sprog aktiverer hjernen på forskellige måder, og det er blevet bevist, at der er målbare neurologiske fordele ved at være tosproget. Denne måneds blogindlæg præsenterer nogle af disse opdagelser og skaber et overblik over særligheder og fordele om den tosprogede hjerne.

 

Fordelene ved tosprogethed 

Umiddelbart kan det godt lyde som en ulempe at være tosproget, når man tænker på at man dermed konstant skal holde styr på to sprog der forstyrrer og blokerer for hinanden i hjernen. Denne tankegang er rationel, da der findes betydelige beviser for at begge sprog aktiveres i hjernen, selv når kun et sprog bruges. Du kender måske endda selv situationen, hvor du pludselig ser dig nødsaget til at bruge et engelsk ord midt i en dansk sætning. Denne ”kamp” i hjernen er dog noget af en skjult fordel, da forstyrrelserne kontant udfordrer hjernen og dermed bliver til en form for ubevidst hjernetræning. Det menes desuden, at processen, der forekommer i hjernen når man skifter mellem forskellige sprog, resulterer i øget overblik generelt. Som Albert Costa fra Pompeu Fabra-universitetet i Spanien for nylig forklarede i The New York Times, er dette tilfældet fordi ”det [tosprogethed] kræver, at man kan holde styr på ændringer omkring sig, på samme måde som vi holder øje med vores omgivelser når vi kører bil”.

Den ubevidste hjernetræning, som tosprogethed skaber, er synlig i en undersøgelse fra 2004 foretaget af forskerne Michelle M. Martin-Rhee og Ellen Bialystok, hvori tosprogede og etsprogede børn blev bedt om at sortere røde firkanter og blå cirkler i et computerprogram. Først skulle børnene placere de blå cirkler i en digital spand markeret med en blå firkant, og de røde firkanter i en tilsvarende digital spand markeret med en rød cirkel. Denne farvesortering var relativt nem for begge grupper børn. Derefter blev børnene bedt om at sortere firkanterne og cirklerne efter form. Dette betød at de røde firkanter nu modstridende skulle placeres i spanden markeret med en blå firkant og vice versa. De tosprogede børn var her meget bedre til at kontrollere deres impulser, og var dermed meget hurtigere til at løse opgaven.

Beviserne fra en række af lignende studier indikerer at det at være tosproget forbedrer hjernens eksekutive funktioner – Det ”kontrolcenter” i hjernen der står for de processer vi bruger til planlægning (hvilket var emnet for vores sidste blogindlæg), problemløsning og kritisk tænkning. Disse processer inkluderer det at bibeholde fokus ved at ignorere distraktioner, bevidst at rykke opmærksomheden fra et til noget andet og at holde en række information i bevidstheden – som for eksempel at huske hvilken rute du skal køre når du kører til en ny destination.

Fordelene ved tosprogethed er dog ikke kun brugbare i de tidligere stadier af livet. Ny forskning af Dr. Tamar Gollan fra University of California indikerer at ældre med gode egenskaber inden for flere sprog er mere resistente over for neurologiske sygdomme så som Alzheimers.

 

Forskellige sprog benytter forskellige dele af hjernen

Det kan måske undre, hvordan det kan være at tosprogethed har sådan en bred effekt på hjernen. Burde det ikke bare påvirke dine evner inden for sprog?

Sprog er selvfølgelig identificerbare ud fra basale forskelle i ord og ofte også i grammatik, syntaks, tone og lignende. Igennem forskning foretaget mellem 2004 og 2011 har det dog vist sig, at sprog også varierer kognitivt, forstået på den måde at de aktiverer og benytter hjernens funktioner på forskellig vis.

I en undersøgelse fra 2004 blev en række mennesker med kinesisk som modersmål udsat for hjerneskanning imens de genkendte ord fra det kinesiske ordforråd. Forskerne vidste fra andre undersøgelser at verber lagres i den forreste region af hjernen, mens substantiver lagres længere tilbage i hjernen når det kommer til det engelske sprog. Undersøgelsen viste, at det samme ikke gælder for kinesisk, hvor der findes andre regler for ordklasser, bøjning og tone. I stedet for at aktivere specifikke områder af hjernen for hver ordklasse, så aktiverede kinesiske ord mere bredt på tværs af begge hjernehalvdele.

I en anden undersøgelse fra 2008 bekræftede forskerne at tosprogede individer, som lærer både kinesisk og engelsk inden de bliver tre år gamle, bruger deres hjerne forskelligt afhængig af hvilket sprog, der benyttes. For at finde ud af om det samme gælder for tosprogede, der lærer deres sekundære sprog senere i livet, blev en tredje undersøgelse foretaget i 2011, hvori alle deltagerne havde kinesisk som modersmål men havde lært engelsk efter de blev tolv år gamle. Undersøgelsen viste at kinesiske ord aktiverede hjernen bredt på tværs af begge hjernehalvdele, og gengav dermed resultaterne fra den tidligere undersøgelse. Overraskende var det dog, at engelske ord i denne undersøgelse også aktiverede hjernen bredt. Undersøgelsen viste dermed, at alderen hvorved et sprog indlæres har meget stor betydning for, hvordan hjernen lærer det sprog. Hvis, for eksempel, hjernen lærer engelsk i en tidlig alder, så vil den forsøge at lære alle yderligere sprog efter samme kognitive opbygning, selvom dette ikke altid er nødvendigt eller optimalt.

 

Læring afhænger af sprog

Sprog aktiverer ikke bare forskellige dele af hjernen, de udløser også forskellige minder. I en undersøgelse fra 2007 opdagede to forskere at tosprogede individer besvarede spørgsmål forskelligt afhængigt af hvilket sprog spørgsmålet blev stillet i. Undersøgelsen testede en gruppe af engelsk-kinesisk tosprogede, som blev stillet en række multivalente spørgsmål, dvs. spørgsmål med flere mulige svar.

Undersøgelsen viste, at når deltagerne blev stillet et specifikt spørgsmål, så som ”nævn en statue af en person med en hævet arm, der kigger ud i horisonten”, så var de mest tilbøjelige til at nævne Frihedsgudinden når de blev spurgt på engelsk og mest tilbøjelige til at nævne statuen af Formand Mao når de blev spurgt på kinesisk. På samme måde svarede deltagerne forskelligt når de blev bedt om at nævne fire turistattraktioner. Når de blev spurgt på engelsk var de mere tilbøjelige til at nævne amerikanske turistattraktioner så som Grand Canyon, Lincoln Memorial osv. Når de blev spurgt på kinesisk var de mere tilbøjelige til at nævne kinesiske turistattraktioner så som Den Kinesiske Mur eller Terra-Cotta Hæren.

Disse opdagelser indikerer at viden, der lagres i hjernen, delvist baseres på det sprog, som indlæringsprocessen oprindeligt foregik i. Opdagelserne indikerer også at genkaldelsesprocessen ligeledes afhænger af sprog. 

 

Hvad du kan gøre

Fordelene ved tosprogethed er klare eksempler på, hvorfor det er så vigtigt at blive ved med at være nysgerrig og lære nye ting. Læring har en fundamental effekt på din hjerne og på din efterfølgende livskvalitet, selv når det indlæres i de senere stadier af livet. Det kan forsinke neurologiske sygdomme så som Alzheimers, og det kan forbedre din opfattelse af verden. Vi, hos Brain+, opfordrer dig til at forblive eventyrlisten og til at undersøge ethvert emne, som du måtte finde interessant. Derigennem kan du få det mest mulige ud af livet.